tilbage-til-naturen-top

Forside > Besøg Museet > Kalender > Detaljer - Onsdagsdebat om Muser og matroner

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Kalender

Onsdagsdebat om Muser og matroner

onsdag d. 18. april 2018  kl. 19.30

onsdagspanel april2018I samarbejde med Foreningen Storm P. Museets Venner følger vi op på traditionen med at invitere til humoristiske og engagerende arrangementer i forbindelse med museets aktuelle særudstillinger og indbyder  til debat  med museet som ramme.

I april tager tre onsdagssaloner pulsen på museets særudstilling Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P.  og sætter fokus på udstillingens relevans bl.a. i forhold til tidens aktuelle  debat om kønsroller.  Museet har inviteret en række udøvende komikere, bladtegnere, forfattere og forskere til at dele deres synspunkter om det brogede og aktuelle emne. Publikum er velkomne til at deltage i debatten i den fortættede og ganske uformelle aftensalon.

Journalist Johanne Mygind fra Weekendavisen er ordstyrer alle tre onsdage. Debatten starter kl. 19.30, dog åbner museet dørene kl. 18.30, så der forinden er lejlighed til på egen hånd at se særudstillingen.

Program:

Den 11. april: Humor i en MeToo-tid
Panelet består af standupkomiker og forfatter Sanne Søndergaard  og sanger Karina Willumsen.

Den 18. april: Køn, kroppe og sex på Storm P.s  tid
Panelet består af sexologiprofessor Christian Graugaard, forfatter Peter Borberg og kønsforsker Bente Rosenbeck.

Den 25. april:  De tegner mænd og kvinder
Panelet består af tegnerne Maren  Uthaug,  Philip Ytournel og Christoffer Zieler.

Entré efter først til mølle princippet.
Deltagelse er gratis, når museusmentréen er betalt.
Der er gratis entré for medlemmer af museets venneforening, også ved indmeldelse ved samme lejlighed.
Læs mere om medlemsskab her »
Arrangementerne er støttet af Frederiksberg Kommune.

Om udstillingen:
"Muser og Matroner - humor og erotik hos Storm P." behandler Storm P.s forhold til kvinder, erotik og kærlighed. Museet viser værker fra kunstnerens meget store produktion af tegninger og malerier, som tematiserer forholdet kønnene imellem. Perspektivet i udstillingen er først og fremmest humoristisk, men kontrasteres også af udvalgte eksempler på den mere alvorlige side af humoristens kunst.
Læs mere om udstillingen her »