undervisning top

Forside > Besøg Museet > Undervisning > Sprogskoler

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Sprogskoler

I det gamle Grækenland blev komedien brugt som satirisk kommentar til den aktuelle dagligdag. Komedien udstillede og latterliggjorde kendte personer i samtiden, ofte politikere med det formål, at publikum skulle forlange en ny politik. Bag latteren og de mange vitser af ofte ret kontroversiel karakter gemte der sig altid en alvor. Satiren blev på den måde et vigtigt talerør for demokratiets spæde start.

Satire handler også i dag om at skabe debat eller mane til eftertanke. De sidste 10 år har i den grad vist, hvor stor en effekt en lille tegning kan skabe. Både herhjemme og ude i den store verden. Men satiretegning er også meget andet end Muhammedtegninger og Charlie Hebdo. Det er en visuel kommentar og et indspark i samfundsaktuelle debatter og i kraft af sin visuelle ofte ordløse form åben for fortolkningsmuligheder.

Storm P. Museet tilbyder et undervisningsmateriale, der satirisk, og i flere tilfælde også humoristisk, behandler det at leve sammen. Både i det nære miljø med vores identitetsmæssige, kulturelle eller nationale tilhørs-
forhold, og i den globale verden, hvor vi udfordres af problemstillinger, der rækker ud over nationalstaternes grænser. Som titlen Grænseløs Humor? antyder, bevæger tegningernes problemstillinger sig både på tværs af fysiske grænser og personlige grænser for, hvad man kan, tør eller bør debattere gennem tegninger. Materialets øvelser vil derfor bede kursisterne forholde sig til såvel de dilemmaer, tegningerne debatterer, som til deres personlige holdninger og erfaringer. Flere af tegningernes dilemmaer omhandler obligatoriske temaer, som sprogskoleunder-
visningen behandler. Det er f.eks. temaer som miljø og klima, økonomi og samværsformer.

Materialet er tilrettelagt så de første øvelser handler om forforståelse og begrebsdannelse, hvorefter der, gennem tegninger, åbnes op for bredere diskussion, herunder også om ytringsfrihed, censur og selvcensur.

Der skiftes mellem skriftlige og mundtlige øvelser, hvor de sidstnævnte er tilrettelagt som Cooperative Learning.

Materialet er målrettet Danskuddannelse 3, modul 4/5 og kan gratis downloades her »

Indtil den 18. september 2016 viser Storm P. Museet desuden udstillingen Grænseløs Humor? Medborgerskab set gennem humor og satire
- læs mere her »

Undervisnings-
materialet
Grænseløs Humor?


graenseloeshumorforside

Klik her » for at hente materialet som pdf. Materialet rummer både lærervejledning samt kopiark til brug i undervisningen. Det er udviklet til og henvender sig særligt til brug på sprogskoler, men dele af det kan også være relevant for og anvendes i andre undervisningssituationer.

Det er også muligt at gennem-
se materialet i bladreformat på issuu - klik her »