eksterioer 2013 1

Forside > Om museet

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

blue_dotOm museet

Print

Om museet

Storm P. Museet er museum for Storm P. og for humor og satire i kunsten.

Storm P. var en personlighed, der om nogen kom til at tegne dansk humor og selvforståelse i det 20. århundrede. I sine talrige daglige striber skildrede han livet på en måde, så han blev en del af dansk identitet og kulturarv. Storm P.s værker handler om at være menneske, og om hvordan vi agerer i forhold til hinanden, og museet tegner et billede af en enestående dansk kunstner, der også i dag kan få os til at se på os selv og samfundet omkring os med nye øjne.
Læs mere om Storm P. her »

På museet møder du mennesket og kunstneren Storm P. og hans humoristiske og finurlige univers. Hans liv, hans samtid og hans kunstneriske virke skildres i lyd, fotografier, film og avisklip – og selvfølgelig med talrige eksempler på hans alsidige og mangfoldige produktion – lige fra de farverige og ekspressionistiske akvareller og oliemalerier til de kendte og elskede bladtegninger, filosofiske fluer og tegnede figurer.
Læs mere om museets egen samling her »

Udover at bevare og formidle Storm P.s liv og virke varetager museet på landsplan den danske tradition for humor og satire i kunsten; en rolle som museets publikum bl.a. kan opleve gennem skiftende særudstillinger og formidlingsaktiviteter.
Læs mere om humor og satire her »

Storm P. Museet blev indviet i 1977 og statsanerkendt i 1982. Det har til huse i Frederiksbergs første politistation fra midten af 1880'erne. Bygningen tilhører staten og er en del af anlægget omkring Frederiksberg Runddel ved indgangen til Frederiksberg Have. Bygningen er fredet og gennemgik i efteråret og vinteren 2011-2012 en omfattende renovering.

 

museetpolitistation

Frederiksberg Runddel ca. 1910

Grimasse