eksterioer 2013 1

Forside > Om museet > Kultur og Sundhed > Noget at tale om

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

blue_dotOm museet

Print

Noget at tale om

Sociale erindringsgrupper for ældre om
Storm P., humor og livsfortællinger

Siden 2014 har Storm P. Museet tilbudt en række erindringsgruppeforløb for ældre beboere på Frederiksberg, der ønsker et større socialt netværk. Forløbet strækker sig over nogle måneder, hvor man mødes jævnligt på museet omkring et kaffebord. Hver mødegang bliver indledt af museets formidler, der holder et lille oplæg, der tager udgangspunkt i Storm P.s liv og kunst. Der har bl.a. været kredset om generelle emner som barndom, kærlighed, rejser, kæledyr o.a., der efterfølgende har dannet grobund for samtaler og erindringer om og fra deltagernes eget liv.

De to første forløb blev støttet af Kulturstyrelsen og er fulgt op med følgeforskning ved praktiserende læge, Ph.D. Frans Boch Waldorff og lektor, Ph.D. Nelli Øvre Sørensen i samarbejde med ældreplejen i Frederiksberg Kommune, udvalgte praktiserende læger i almen praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og University College Sjælland, afdeling for Forskning og Innovation.

Forskning og undervisning

Deltagerne fra de første erindringsgrupper har i samarbejde med museets formidler udviklet et erindringsmateriale, der sammenknytter museets samling med deltagernes personlige erindringsfortællinger. Materialet har fået titlen Husker du? - med Storm P. Det kan bruges som udgangspunkt for erindringssamtaler og er særligt henvendt til pårørende til personer med begyndende demens og/eller personale i plejesektoren, hvor det kan bruges i en-til-en samtaler eller i mindre erindringsgrupper. Det kan downloades gratis som pdf - klik her »

Forskning har vist, at erindringssamtaler, genstande og musisk/kreativ stimulans gør en positiv forskel for bl.a. demente. Metoden kaldes for reminiscens og bruges allerede på mange plejecentre rundt om i landet. Derfor er Storm P. Museets erindringsmateriale også tænkt til at skulle indgå i arbejdet med ældre og demente på plejehjem, der ikke selv har mulighed for at besøge museet. Har man som personale eller studerende i ældreplejen brug for at vide mere om, hvordan museers samling kan bruges i reminiscens, kan man læse mere i undervisningsmaterialet Museer og Reminiscens.
Materialet kan downloades gratis som pdf - klik her »

Klik her hvis du vil vide mere om mulighederne for at besøge Storm P. Museet på et særligt tilrettelagt omvisningsforløb med en eller flere (evt. demente) beboere.

Samskabelse med Frederiksberg Sundhedscenter

Storm P. Museet er glad for fortsat at kunne tilbyde erindringsgruppeforløb i et samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter, der står for rekruttering af deltagere gennem deres forebyggende hjemmebesøg. Formålet med erindringsgrupperne er at styrke ældres sociale netværk, så det også består, når forløbet på museet er endt.

Projektet er støttet af Frederiksberg Kommune.

Erindringsmaterialet Husker du?

Klik her for at hente materialet som pdf. Hæftet kan printes og anvendes som udgangs-
punkt for erindringssamtaler
og er særligt henvendt til pårørende og personale i plejesektoren.

Museer og Reminiscens

Undervisningsmateriale der henvender sig til personale eller studerende i ældreplejen, der gerne vil vide mere om, hvordan museers samling kan bruges i reminiscensarbejdet. Klik her for at hente materialet som pdf.

facebook-logo blaa2