pibeprofil

Forside > Storm P. > Billedkunstner

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

red_dotStorm P.

Print

Storm P. som billedkunstner

Storm P.s sidste maleri – det, der stod ufærdigt tilbage på staffeliet den dag han døde, hedder meget passende "Klovnens begravelse". Et festligt optog af spraglede gøglere og klovne, i selskab med en person, der umiskendeligt ligner Storm selv, vandrer af sted i et begravelsesoptog. Optoget er farverigt og festligt, men baggrunden er sort og dyster. Som i flere af Storms cirkusbilleder ses det muntre side om side med det melankolske og sørgmodige. Klovne og cirkus var hele livet igennem et af de motiver, han søgte tilbage til og brugte – såvel i tegninger som i malerier. Helt fra det første egentlige cirkusmaleri Lola fra 1912 til dette sidste værk fra 1949.

Naivistisk stil

I de sene værker, som indbefatter de kendteste malerier – ´"Linedans", "Fra vugge til grav", "Indenfor og Udenfor", "Tilbage til naturen" og "Friheden" - ser man tydeligt Storms sikre naivistiske stil - som de fleste folk kender den. Runde, lidt karikerede personer, stærke farver, mange detaljer, underfundig humor, stilmæssigt meget lig hans tegneserier og malet ud fra en tydelig idé. Storm betegnede selv disse værker "små skikkelige altertavler". Det er værker, der både er umiddelbart underholdende, farverige og tilgængelige, men samtidigt giver lyst til nøjere fordybelse og eftertanke.

Storm malede ikke meget i forhold til hans gigantiske produktion af tegninger. Der findes ca. 50.000 tegninger, men kun ca. 150 malerier. Dog er disse relativt få malerier fortrinlige tidsbilleder og en god kilde til at se, hvorledes Storm var inspireret og påvirket af de kunstnere og den kunst, han mødte på sin vej hele livet igennem. For selv om de ikoniske værker virker umiskendeligt Stormske, har han, inden han fandt ro i denne stil, været vidt og bredt omkring inden for mange stilarter.

Uskolet og vedholdende

Storm P.er mest kendt som humoristisk bladtegner, og det er også denne beskæftigelse, der helt naturligt har været med til at gøre Storm kendt over hele landet. Malerierne var ikke så let tilgængelige som de massereproducerede tegninger og serier. Ganske vist deltog han på flere udstillinger - den første i 1909 i Ole Haslunds Kælder - men det var ikke den brede befolkning, der havde deres gang i gallerierne og på udstillingsstederne. Meningerne om Storms kunst var blandede, og den første store udstilling hos Ole Haslund, blev i pressen blev omtalt som en "Hæslighedens Apoteose" og var ikke helt nogen succes.

Storm var autodidakt som kunstner. Han overvejede i sin ungdom at søge ind på Kunstakademiet, men vennen arkitekten og kunstneren Thorvald Bindesbøll frarådede ham det med begrundelsen, at han ville miste sit talent, hvis han lærte noget. Så han lod være, og fortsatte med at male på sin egen uspolerede måde.

Det, der i bred forstand kendetegner Storms malerier, er en intuitiv og fandenivoldsk tilgang til både materialer, motiver og stilarter. Hans mangel på skoling eller dannelse udi malerkunsten bevirkede, at han ramte nogle tendenser i sin tid, der netop var startet som et oprør mod, og afstandstagen fra akademikunsten. Han brugte ikke nødvendigvis materialerne "korrekt", men malede med akvarelfarven i tykke lag som om det var olie, blandede tusch, akvarel og kridt og kombinerede med udklip og collager.

Storms naturtalent gav ham en særlig sans for farver og farvesammensætning, hvilket gennemsyrer værkerne. Billedets helhed synes at være det essentielle, og vejen derhen skal ikke være alt for lang. Genrer, stilarter og teknik flyder sammen, hvorfor det også er svært at tale om malerierne som en isoleret gruppe, da akvarellerne og malerierne ofte udgør to sider af samme sag, og de samme motiver og stilarter findes begge steder. Han kunne sagtens male et maleri på papir, og tegne en tegning på lærred.

Inspiration fra samtidige kunstnere

Det er tydeligt hvilke kunstnere, der har haft stor betydning for Storm og hvilke, der har været idealbillede for ham på givne tidspunkter, for man ser klart deres påvirkning i malerierne. Ikke at han direkte kopierer andre kunstnere, man han låner og fortolker og bruger stilarterne på sin egen måde. Edvard Munch var et stort forbillede og med ham fik Storm øjnene op for ekspressionismen. Værker som "Kys" ,"Tre kvinder ved havet" og "Kultur" er stærkt influeret af Munch både med hensyn til stil og motiv.

Malerierne fra opholdene i Paris i starten af århundredet viser en klar fascination af kunstneren Henri Toulouse-Lautrec. Storms malerier fra denne periode emmer af parisisk bohemestemning, med kabaretter, prostituerede og Seinemotiver gengivet i et grønt absintskær. Det er også her cirkusmotiverne begynder at finde vej til lærrederne.

Moulin Rouge

Moulin Rouge fra 1909 (54,0 x 64,5 cm)

En særlig vigtig inspiration for Storm var den svenske kunstner Ivar Arosenius, hvis værker Storm stiftede bekendtskab med gennem svenske tidsskrifter allerede i 1905. Arosenius´ værker er sælsomme akvareller, ofte med både religiøse, groft satiriske og erotiske undertoner. Motiverne er beske og satiriske, men samtidig eventyrlige og smukt udførte. I Storms akvarel "Sommerfuglen" ser man den samme poesi som i Arosenius værker. Fra Arosenius får Storm også ideen til at lade sine figurer optræde som løsrevet fra virkeligheden, i mere symbolske omgivelser. Eksempelvis bliver Storms vagabonder med tiden taget ud af deres pjaltede og socialrealistiske elendighed og sat ind i en mere symbolsk kontekst, hvor de ophøjes og nærmest idylliseres til underfundige vismænd.

Den belgiske maler James Ensor ses som forbillede i Storms malerier i tiden under 1. Verdenskrig. Modsat den poetiske Arosenius er Ensors værker mere ekspressive i skildringen af døden, det forgængelige og bizarre. Ensors helvedesskildringer og det grotesk forvrængede fascinerede Storm, og værkernes dystre motiver passede til Storms syn på tilværelsen på dette tidspunkt.

Også den modernistiske kunst kommer til at optage Storm, og han lader sig inspirere af kunstnere som Kandinsky, Klee og Kokoschka og eksperimenterer med det moderne maleri. Han bliver tilknyttet Der Sturm og kommer til at udstille sammen med datidens store ekspressionister. Der Sturm var et tysk tidsskrift for ekspressionistisk kunst, og betegnelsen blev generelt anvendt for den moderne kunst i Tyskland. Men selvom Storm lidenskabeligt kaster sig ud i den modernistiske malerkunst, og vinder bred anerkendelse for sin kunst, bliver det kun for en begrænset periode. Modernismens formsprog lader sig ikke så let forene med det, der for alvor udgjorde hans virke – satiren. Når man ser værkerne "Sort Mand" fra 1920 og "Combat du Boxe" fra 1919, er det svært at tro, at det er den samme kunstner, der er ophav til eksempelvis de samtidige radikalt anderledes tegneseriestriber "De 3 små mænd og Nummermanden". Og netop denne splittelse mellem arbejdet som bladtegner og billedkunstner gør, at han i starten af 1920´erne frasiger sig den moderne kunst og koncentrerer sig om bladtegneriet.

Maleriet bliver lagt på hylden, dog ikke glemt. Men Storms tilgang til lærrederne, bliver en anden. Han maler sjældnere og værkerne er ikke (form)eksperimentelle på samme måde mere. Han finder sin ro og sikre stil i de sene år i de værker, der sidenhen bliver hans mest kendte.

Du kan se flere malerier i Samlingen »

gaardsangeren

Gårdsangeren fra 1941 (42,0 x 36,5 cm)

Storm P. ved staffeliet

Fotografi af Storm P. ved sit staffeli i hjemmet på Asgårdsvej. Formentlig fra starten af 1940erne.

Tilbage til naturen

Tilbage til naturen (44,2 x 54,7 cm) fra 1945.

Klovnens begravelse

Maleriet Klovens begravelse (52,0 x 59,5 cm) stod ufærdigt tilbage på staffeliet den dag Storm P. døde i 1949.

Lola

Lola (68,3 x 56,3 cm) med undertitlen "Cirque Médrano" er fra ca. 1912 og et af Storm P.'s første oliemalerier med cirkus motiv. Cirque Médrano var navnet på et berømt Cirkus i datidens Paris. Inspirationen til pigen menes at være en tysk sangerinde, Lola Herbert, der optrådte på Scala i sommeren 1912.

Kultur

Kultur (68 x 53,4) fra 1908

Sommerfuglen

Sommerfuglen (172 x 206 mm) fra ca. 1910

Montmartre

Gade på Montmartre (47,0 x 35,5 cm) fra 1935

Drameobscure

Drame Obscure (350 x 440 mm). Dette træsnit blev publiceret i det tyske tidsskrift "Der Sturm" i 1913.

Combat du Boxe (235 x 290 mm) fra ca.1919.