eksterioer 2013 1

Forside > Om museet > Deltag: Bliv frivillig

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

blue_dotOm museet

Print

Bliv frivillig på museet

På museet arbejder vi på at inkludere flere i arbejdsfællesskabet og håber, at vi i vores arbejde kan give flere en stemme på museet. Vi ønsker at vise og spejle vores tid, vores passioner og være nysgerrige på omverden. Det tror vi på styrkes gennem involvering af mange typer af engagerede mennesker – og samtidig håber vi , at det vil gøre en forskel at komme på museet, både som ansat og som gæst.

At arbejde frivilligt på museet betyder, at du inkluderes i museets arbejde og aktiviteter, at du tilknyttes et ansvarsområde og en kontaktperson, og at du i det hele taget vil kunne tage del i alt det, som sker enten foran eller bag kulisserne og være med at løse de kolossalt mange opgaver, som et mindre museum har. Læs mere om museets frivilligpolitik i rubrikken til højre.

Der er flere former for frivilligt arbejde på museet. Du kan deltage i såvel korte, intensive, projektorienterede forløb såvel som længere, mindre intensive forløb eller helt lange tidsubegrænsede forløb. Måske er du på deltid, pensioneret eller på efterløn og ønsker at bruge dine ressourcer og kompetencer på en meningsfuld og socialt integrerende og berigende måde. Måske er du under uddannelse eller nyuddannet og ivrig efter at afprøve dine færdigheder og dine idéer samt indsamle point og referencer til dit CV – eller på udkig efter et studierelateret praktikforløb. Noget af det frivillige arbejde fordrer en relevant baggrund, f.eks. en bachelor i et relevant fag eller en særlig viden eller interesse indenfor de områder, museet arbejder med. Andet arbejde kræver ikke særlige forudsætninger udover interessen for og lysten til at tage del og bidrage.

Museet har etableret en række frivilliggrupper, der beskrives nærmere nedenfor. Idéen med grupperne er, at du som 'medlem' af en gruppe – udover samarbejdet med museets faste personale – skal samarbejde med de øvrige frivillige i gruppen om at fordele og løse opgaver, så det også bliver en sjov og hyggelig måde at være sammen på. De etablerede grupper er en ramme – vi kan sagtens finde andre måder at gøre det på, så længe det passer til opgavens karakter og dine ønsker og kvalifika-
tioner. Væsentligst er det, at din indsats er til gavn og glæde for både dig, dine kolleger og museets gæster.

Frivilliggruppe: Samling, bibliotek og arkiv
Denne gruppe hjælper med at passe kunsten, bøgerne og arkiverne. Dvs. den arbejder med at ordne, registrere og konservere samlingerne, biblio-
teket eller arkivet. Pt. er der to, der arbejder med databaseregistrering af værker, tre der arbejder med biblioteket, bogsamlingen og tegneserie-
samlingen, to der arbejder med pibesamlingen samt én der arbejder med papirkonservering. Medlemmerne af denne gruppe arbejder typisk i længerevarende og tidsubegrænsede forløb og kommer på museet 1-2 faste hverdage om ugen.
Gruppen er tilknyttet museets faginspektør.

Frivilliggruppe: Udstillinger og formidling
Denne gruppe arbejder med museets særudstillinger, generelle formidling og løbende aktiviteter. Her kan man deltage i såvel kortere som længerevarende forløb med varierende grad af intensitet. Udstillingsarbejdets indhold afhænger meget af hvilken særudstilling vi arbejder på. Til dette arbejde er det klart en fordel at have en faglig relevant baggrund. Formidlings- og aktivitetsarbejdet går især ud på at udvikle idéer til formidlingsaktiviteter, at forberede, skrive, udforme eller indkøbe formidlingstekster og -materialer og samtidig være helt eller delvist til stede under gennemførelsen af de aktiviteter, der kræver bemanding, som f.eks. weekend- eller ferieworkshops (se også næste gruppe). Praktisk foregår det således, at man tilknyttes gruppen og fra projekt til projekt og byder ind med sine idéer og forpligter sig med sin deltagelse i det omfang, som man kan/ønsker, og der er behov for.
Gruppen er tilknyttet museets faste udstillings- og formidlingspersonale.

Frivilliggruppe: Publikum, workshops og arrangementer
Denne gruppe hjælper især med de opgaver, der knytter sig til museets gæster og museumsbutikkens kunder, såvel i dagligdagen og weekenden som i forbindelse med særlige arrangementer som udstillingsåbninger, aftenomvisninger, weekendarrangementer, kulturnatten, festivaler mv. Meget af arbejdet på dette område har karakter af praktisk arbejde, af at gå til hånde og hjælpe til, hvor der opstår behov – og det fordrer sans for og lyst til at yde en god service – og f.eks. have med børn at gøre, idet man bl.a. kan fungere som børneguide og i øvrigt gerne være med til at udvikle og udforme børneaktiviteter til især ferier og weekender. Man kan også være med til at finde på nye aktiviteter og tiltag som vi kan sætte i gang på museet. Har man særlige forudsætninger, kan man også arbejde med f.eks. publikumsundersøgelser, webredaktion eller markedsførings-
opgaver. Deltagelse i denne gruppe er mest relevant, såfremt man vil komme regelmæssigt, f.eks. en dag om ugen, en weekend om måneden eller lignende.
Gruppen er tilknyttet museets faste frontpersonale.

festligt lag 430

 Museets frivilligpolitik

Klik her for at downloade og læse museets frivilligpolitik.

Er du interesseret?

Så kontakt museumsinspektør Nikolaj Brandt på mail nbr@frederiksbergmuseerne.dk eller telefon 22 52 46 46. Skriv gerne om din baggrund, hvad du kan, og hvad du gerne vil arbejde med, referér evt. til grupperne, der beskrives nederst i teksten til venstre. Såfremt der er basis for et samarbejde, tager vi et møde, hvor vi gennemgår muligheder og aftaler rammer.

 morgensang 180