undervisning top

Forside > Besøg Museet > Undervisning > Ældreplejen

Nyhedsbrev ONLINE SHOP SITEMAP

green_dotBesøg museet

Print

Ældreplejen

Storm P. Museet og Frederiksbergmuseerne tilbyder særlig formidling for plejehjemsbeboere i samarbejde med plejehjemmets personale. Herunder også formidling for let til moderat demente.

Storm P.s tegninger og malerier er især husket og elsket af den ældre generation for hvem mange i dag befinder sig i ældreplejen. Vi ved af erfaring, at genkendelsens glæde og oplevelsen ved at besøge museet har en positiv betydning for den ældre - også i lang tid efter besøget.

Museets formidler er opmærksom på at tale højt og tydeligt, at have enkelte genstande man kan røre ved, samt i samspil med personalet komme med idéer til, hvordan man kan arbejde videre med forløbet
tilbage på plejehjemmet. Museet anbefaler, at man forbereder beboeren før besøget og taler om det igen efterfølgende. Vi har dertil et samtalehæfte: Husker du? - med Storm P. der kan downloades
gratis som pdf - klik her »

Fysiske rammer

Museet kan desværre ikke tilbyde elevator til museets 1. sal, hvor Storm P. samlingen hænger. Det betyder, at den ældre enten selv skal kunne klare en trappe eller have hjælp af plejehjemmets personale. På 1. sal er der siddepladser, hvor man kan hvile sig, mens man se på og taler om billederne.

Vi anbefaler, at man kontakter museet før et besøg, så vi har mulighed for at sikre de bedst mulige rammer som muligt og reservere plads og ro omkring besøget. Gerne per mail til info@stormp.dk 
Se endvidere listen med gode råd herunder.

Undervisningsmateriale for personale og studerende

Mangler du som personale erfaring med og ideer til, hvordan du kan bruge museet og dets samling, kan du gratis downloade undervisningsmaterialet Museer og Reminiscens som pdf - klik her »
Undervisningsmaterialet giver både teoretisk viden, anbefalinger og idéer til, hvordan man kan bruge museer til at arbejde med erindringer og reminiscens for demente.

Materialet er udarbejdet af Storm P. Museet i samarbejde med University College Sjælland, UC-Diakonissen, Museum Lolland Falster og Vestsjællands Museer.

Museet tilbyder endvidere særligt kursus for personaler og studerende, der ønsker mere introduktion til hvorfor og hvordan ældreplejen kan samarbejde med museer. Kontakt museet for mere info, f.eks. ved at skrive til info@stormp.dk

Gode råd før besøget på museet

Spørg ind til:

  • Hvilke dele af udstilling/særudstilling/genstande, der kunne være særligt velegnede.
  • Om det er muligt, af hensyn til beboernes (eller dementes) funktionstab, at lave midlertidige ændringer i f.eks. lysforhold, støjdæmpning eller ekstra stole.
  • Hvordan mulighederne er for at tilrettelægge særlige forløb i samarbejde med museumsformidler (tid og omkostninger).
  • Om museet har billeder dels af bygning, dels fra samling, som kan rekvireres som optakt til et besøg.


Fortæl om:

  • Hvad I ved om de hensyn, der skal tages til beboernes særlige fysiske og mentale hensyn; gang-, syns- eller hørebesvær, behov for ekstra stole m.m.
  • Hvor lang tid I forestiller jer/planlægger et forløb; et enkelt besøg med en gruppe eller et udvidet samarbejde med sparring fra museumsformidler.
  • Hvilke dele af udstillingen eller genstande, der særligt skal lægges vægt på og at genstandene er tilpas lette at genkende.
  • Det er i orden at bede museumsformidler tale langsomt, højt og tydeligt.
  • Giv museet feedback, ros og ris, forslag til forbedringer efter forløbet.

 

Erindringsmaterialet Husker du?

Klik her for at hente materialet som pdf. Hæftet kan printes og anvendes som udgangs-
punkt for erindringssamtaler
og er særligt henvendt til pårørende og personale i plejesektoren.

Museer og Reminiscens

Undervisningsmateriale der henvender sig til personale eller studerende i ældreplejen, der gerne vil vide mere om, hvordan museers samling kan bruges i reminiscensarbejdet. Klik her for at hente materialet som pdf.